Jeg fik tid til at studere vores uddannelseskalender på opslagstavlen i vores delingsbygning lidt nærmere, og fandt ud af at de kommende uger næsten udelukkende vil bestå af felt-dage og -døgn, skydebaneture samt by- og skovkamp. Spændende, spændende, spændende. Det betød også at uge 9 var sidste uge der hovedsagligt fandt sted hjemme på kasernen.

Ugen bestod hovedsagligt af idræt, diverse foredrag, en masse førstehjælpsundervisning, en enkelt feltdag, en enkelt skydebanedag og en special opgave i Esbjerg (home, sweet home) om fredagen (mere om den nedenfor). Et af de mere spændende foredrag var af lederen af HRU (Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, den "naturlige" videreuddannelse efter Hærens Bassisuddannnelse) i Frederecia. Han fortalte en masse om Danmarks militære tilstedeværelse i Kosovo og Afghanistan (som p.t. er de primære relevante aktivitetsområder) og forskellene mellem missionerne.

Historierne, billederne og videoklippene der blev fremvist fra Afghanistan understregede at det absolut var et seriøst valg at tage dertil. De udsendte HRU-soldater dernede tager tydeligvis store risici på både fysisk og mentalt krævende mission. Hans udsendelsespolitik var i øvrigt meget klar: Er du ikke 100% klar kommer du ikke til Afghanistan, om du vil det eller ej. Alle skulle også skrive bl.a. livstestamenter og sidste vilje-breve inden de fik lov til så meget som at ansøge om at blive udsendt dertil. Specielt støtte fra familien blev også prioriteret højt i vurderingen om hvorvidt den enkelte soldat var klar til en mission dernede. Kosovo derimod var en helt anden sag. Danmarks tilstedeværelse er her ikke for at være krigsstøtte, men af mere symbolske og beredskabsmæssige grunde, i tilfælde af at befolkningsgrupperne genoptager de gamle konflikter imellem hinanden. Her har soldaterne tid til at hygge sig i lokalområdet og være tilstede i gadebilledet sammen med befolkningen, og skal egentlig agere passivt og "bare" være kampklare i tilfælde af civile optrapninger.

Ugens tur på skydebanen foregik denne gang i Skrydstrup. Det var en meget lang dag med tonsvis af ventetid. Idet vi kun skyder 10 mand af gangen, og hver skydning tager over en time, så er der masser af ventetid. Den blev for mit vedkomne bl.a. brugt til at slappe af til musik på min mobil, et forgæves opkald til min mor som sad i møde (kontorfolk i lederstillinger er jo aldrig til at få fat på), og indtagelse af en masse chokoladebarer. Idet jeg ligger og hører musik i mine hovedtelefoner har jeg ikke sat min telefon på lydløs, og det viser sig at være en dum idé at glemme, for selvfølgelig lykkedes det mig uvist at få skubbet hovedtelefonstikket ud af telefonen idet jeg lægger den i lommen. Uheld i uheld så ringer min mor tilbage til mig en times tid senere, netop som jeg ligger på skydebanen og skyder med skarpt. Hvorvidt de andre skytter og sergenterne kunne høre min rimelig karakteristiske ringetone (Mario-temaet ;)) var jeg ikke sikker på, men valgte alligevel at lægge mit gevær, tage telefonen op og slukke den. Det så en af sergenterne selvfølgelig, og den blev øjeblikkeligt konfiskeret - lort! Ikke super smart at gøre sig bemærket på den måde. Det stressede mig da også en del ud, så mine skyderesultater for dagen springer vi ganske let hen over ;).

Fredag havde vi fået tildelt en meget speciel opgave. Den bestod i at agere færgepassagerer i nød der skulle igennem et redningssystem fra Viking. Øvelsen var hovedsagligt en kapacitetstest der var påkrævet for at systemet kunne godkendes af myndighederne på området. Ganske kort fortalt skulle hele kompagniet iklædes redningsveste og bestige et container-bjerg på Esbjerg-havn. Her var redningssystemet så monteret øverst, og vi skulle falde igennem den ca. 15 meter lange rednings-"chute". Selve faldet er lodret og tager ca. 4 sekunder, så er man højreskræk eller lider af klaustrofobi er det ikke en let opgave. Jeg kan hilse og sige at det absolut ikke er behageligt at ryge igennem sådan en orange fætter på 4 sekunder, men set i forhold til hvor hurtig en form for evakuering der er tale om, så er det faktisk en overraskende smart metode at redde folk på. For enden af "chuten" blev man så kastet ned i flydebåde som blev trukket væk af små speedbåde med regulære mellemrum. Sådan en flydebåd fyldt med 50 HBU-soldater der lige er blevet smidt 15 meter gennem luften i næsten frit fald garanterer i øvrigt verdens bedste hoppeborg med masser af perverse soldater-sange dertil ;)

(Kilde: http://www.viking-life.com/)