Fredag stod i nørdhedens tegn, nærmere specificeret LinuxTag! Selve Berlin messecenter er kæmpe-mega-gigantisk-enormt stort, men heldigvis skulle man bare følge strømmen af nørder fra S-togsstationen - så fandt man helt automatisk vej ;). Der var dog også sat flere vejvisere op rundt omkring.

På trods af godt humør og masser af spænding, startede dagen desværre ret sløvt. Det første foredrag vi ville se var The Linux Defenders: Stop the Trolls, Protect Linux, Further Innovation af Keith Bergelt. Men af en eller anden grund startede foredraget aldrig. 10-15 mennesker vandrede studsende frem og tilbage ude foran konferencesalen mens en eller anden tysker stod og snakkede om noget helt andet derinde. Heldigvis havde jeg planlagt alternativer, så vi gik straks videre til The Open Cloud: Open Source and Cloud Computing Converge af Mitch Lieberma. Desværre var det også en skuffelse. Manden stod slide efter slide og slyngede tilfældige buzzwords og nyhedsoverskrifter fra sig, uden rigtig at præsentere noget nyt. Jeg må erkende at jeg faktisk havde ret svært ved overhovedet at følge hans røde tråd, hvis der ellers var nogen. Den pointe han prøvede at komme igennem med, var vist noget i retning af at virksomheder bør skifte til en Open-source Cloud Computing såsom produkter fra den virksomhed han selv repræsenterede.

Tid til plan C: VLC features and tricks of (upcoming) version 1.0.0 af Jean-Paul Saman. Både mig og Simone bruger VLC til dagligt, så vi havde rimelig gode forudsætninger for at følge med. Og hvor ville jeg ønske at vi havde startet her i stedet! Vi droppede ind midt i en omgang sjove videoer (noget med VLC-keglen der sparker rundt med WMP-logoet - fik desværre kun det allersidste med. Og de havde også haft gang i Carlsberg Sport reklamerne på YouTube kunne vi se!), og så bagefter et par slides med nyhederne i version 1.0. Vi fik også en demonstration af den nye streaming wizard som guider brugeren gennem VLC's ultra-tekniske opbygning på en lidt mere human måde. På trods af at foredragsholderen ikke var forberedt på fremvisningen (det var et spørgsmål fra publikum), tog det ham ikke mere end 4-5 min at opsætte et stream fra den ene VLC til den anden gennem en lokal UDP-forbindelse.

Trangen til noget at spise (vi *host* prioriterede søvn over morgenmad) blev hurtigt stor, og vi begav os på jagt blandt forskellige sandwich-varianter i den økologiske sandwich-ø midt i en af salene. Næste på programmet var At the development crossroad : the OpenOffice.org case ! af Sophie Gautier. Desværre viste LinuxTag endnu engang deres planlægnings-helved frem for os, og gav os i stedet en helt anden person - en mand - der snakkede løs om OpenOffice... På tysk! Indtil han dog redder et par point hjem ved at afbryde sig selv og rent faktisk spørge om der var nogen der var interesserede i at få den engelske version. Det var vi et par stykker der var, så han fortsatte på engelsk - dog med sine tyske slides.

Træt af fails og alt for lidt energi efter adrenalin-showet aftenen før, lavede vi lidt om på strategien for resten af dagen. Vi valgte at nøjes med en tur rundt på messen (og lige prøve lidt Linux-gaming af og deltage i en konkurrence fra et eller andet Tysk linuxblad), og så tage videre rundt i lokalområdet og kigge lidt.

Resten af fredagen og lørdagen var fuld af gåture, sightseeing og indkøb. Sidstnævnte var specielt Simone god til. Hun startede i KaDeWe (stort lukseriøst shoppingcenter) med bunkevis af te (hvor jeg fandt mig en top-nice kakao med mintsmag), og sluttede af med at holde en af Berlins alternative tøjbutikker (emo/punk/goth/...) åben 30-45 minutter efter lukketid fordi hun blev ved med at finde tøj hun bare måtte have. Jeg havde selv været i butikken et par år tidligere på en sommerferie med de gamle, og huskede stilen som noget Simone helt sikkert ville kunne lide og indehaveren som super sød. Det var helt underligt pludselig at stå dér i butikken igen, og hende indehaveren - udseende præcist som jeg huskede det - med det samme kom hen og chattede livligt med os mens vi kiggede os rundt. 5 minutter senere står Simone i omklædnings-hjørnet. Men pludselig ser hun halvparanoid ud i ansigtet og hvisker: "Tror du de tager Visa-kort her?". Der gik det for alvor op for mig hvor glad hun var for tøjet ;).