Jeg er nu efterhånden snart 3/4 færdig med Hærens Bassisudannelse (*phew*). Indtil videre har det næsten udelukkende været en positiv oplevelse. Det har været 10 hårde uger, men også 10 meget lærerige uger.

En af de fundamentale ting der til gengæld har gået mig lidt på er den manglende forskelsbehandling i forhold til de enkeltes fysiske opbygning. Lige meget om du er på forhindringsbanen, løber Cooper tests eller skal spadsere med rygsæk stilles der samme fysiske forventninger til alle (på nær piger, som (uanset højde) f.eks. får skamler til hjælp på forhindringsbanen). Mens jeg sagtens kan løbe mig til et godt resultat til Cooper testene (løber nu 2.674 meter på 12 minutter, en forbedring på 11% siden jeg startede herinde :)), har jeg mere eller mindre droppet at forsøge at komme op af sunkenes dal på forhindringsbanen. Ulemperne ved korte ben på løbebanen opvejes nogenlunde af min tilsvarende mindre vægt, men det hjælper bare ikke en skide meget når man skal op af et 2 meter dybt hul på forhindringsbanen.

Men tilbage til sagen: Rygproblemer. Efter at have slæbt rundt på min rygsæk, gevær og basis på de første par felt-ture begyndte min højre skulder efterhånden at brokke sig rimelig meget. Lægen gav mig i første omgang et par ibuprofen, men da smerterne blev ved, min læge begyndte at øve sig på at kunne mit CPR-nummer i hovedet, og fritagelsessedlerne nærmest printede sig selv, fik jeg i stedet en henvisning til en kiropraktor.

Kiropraktoren var vældig flink, og studerede min ryg og mine bevægelser lidt inden han konkluderede at jeg havde 2x hold i ryggen (ved henholdsvis skulder og lænd). Det skulle være forholdsvis ufarligt, men ville kræve et par behandlinger at få væk. Heldigvis blev infirmeriet her på kasernen enig med sig selv om at det nok var dem der burde betale, så jeg får mig nogle gratis hyggeture ind til kiropraktoren de næste par dage (vi har allerede rejsekort til hele Danmark, så transporten derind er også gratis for mig).

Efter et par akavede stillinger der indebar en automatisk "læne-stå-stol", bøjede ben, krydsede arme og et par knæk, var kiropraktoren glad og tilfreds, og mente i øvrigt ikke at der var andet galt med min ryg, hvilket da altid er noget :)