Richard Dawkins on militant atheism

Noora sendte mig et link til Richard Dawkins foredrag her for lidt tid siden. Kristne folk beware, han argumenterer solidt imod jeres tro. Mig? Jeg er enig med ham langt det meste af vejen. Hans humor fejler absolut heller ikke noget ;).


(http://www.ted.com/talks/richard_dawkins_on_militant_atheism.html)

Kommentarer

"Militant atheism" hvilket forfærdeligt udtryk! Giver associationer i retning af vold og ekstreme yderligtgående holdninger. Dawkins hører dog til den moderate del af bevægelsen, som i modsætning til kommunismen ikke går ind for at forfølge kristne folk, fængsle dem o.lign. Han er leftist/liberal, hvilket er svært at placere i en dansk politisk sammen hæng. I USA er leftist  folk fra Demokraterne - som er et liberalt parti (også set i en europæisk sammenhæng). Altså går den amerikanske politiske skala fra højre til venstre fra konservative til liberale - omvendt de konservative og liberale i Danmark (hvor højre-venstre går fra liberale til socialister)!

Selvom han er moderat, så finder jeg, at folk skal have lov til at have deres tro i fred. For rigtig mange mennesker er tro en meget essientiel og alvorlig sag - og det er helt deres valg.. I sidste ende er det jo en TRO, og som sådan ikke noget der hverken kan bevises eller modbevises! Men hvis man vælger ikke at tage det alt for seriøst, og ser det primært som et humoristisk indslag, så fint nok..

Anonym
Skrevet d. 07.01.2010

Hej anonym


Hvis religiøse mennesker også lader os andre og vores overbevisninger være i fred, så kan jeg fint accepterer at vi generelt kan lade religion og tro være i fred.


Sådan er det bare ikke. Hvis du ser videoen igennem, så vil du se at Richard Dawkins  fremhæver det faktum at man, for at komme frem i amerikansk politik, skal bekende sig som troende (gerne kristen).
Heraf følger lovgivning som dikteres af religiøse dogma, f.eks. homoseksuelles rettigheder, fri abort og som fremhæves i videoen, intelligent design som en videnskabelig teori. Når dette sker, så flyttes tro og religion fra noget personligt til noget der vedkommer os alle, og det bliver relevant at kritisere religion - også i sine mere bløde og personlige afskygninger.

Søgt eksempel:

Hvis jeg tror på julemanden er det som udgangspunkt min egen sag og ikke noget andre skal blande sig i.
Hvis alle os der tror på julemanden begynder at kræve at alle andre giver os gaver d. 24. for at fejre julemanden, så bliver det legitimt for alle andre at stille spørgsmålstegn ved julemanden og hans eksistens.

Når man tager sin tro og religion ud i det offentlige rum og bruger det som argumentation for hvordan samfundet skal indrettes, så må man også være klar til at få sin religion kritiseret, og religionskritik og 'militant ateisme' (i Dawkins form, altså ikke voldelig) bliver både legitim og relevant.

Mvh.
Søren

Skrevet d. 08.01.2010

Indledningsvis glæder det mig, at du er enig i, at religion og tro er en privat sag, når det også holdes som sådan. Når det bliver en direkte del af det politiske system, så er det naturligvis relevant at forholde sig kritisk til det. Du skal imidlertid læse min kommentar således, at jeg ser det i en dansk kontakst. Vores samfund er bygget på et kristent kulturgrundlag, og som sådan er det nogen gange for let blot at sige: "Hvad skal vi med den religion?". Den er en væsentlig del af vores historie, af vores nuværende kulturgrundlag og det er en af de væsentlige ting der skaber sammenhængskraft i vores samfund - også fremadrettet. Netop sammenhængskraften i vores nationalstat (i det omfang vi kan kalde os det fortsat) er en vigtig faktor i Danmark. Den er skabt i en lang historie: Den kristne tro, kongehuset, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen. Hvad skal vi samles om fremover? Fodboldlandsholdet, reality-tv, .?

Når dettte er sagt og vi vender blikket mod USA - som er hans kontekst - så er det jo ganske rigtigt en anden sag. Politik og religion er ikke ligeså adskilt som i Danmark. De anser religionen som en så vigtig del af deres kulturgrundlag - som man ser endnu tydligere i mange andre lande - at det for dem er en naturlig ting, at man kræver at politikere har et værdisæt (kristent), for at de kan komme frem i politik. Hans indlæg er relevant i forhold til blandingen mellem politik og religion, men på det personlige plan, så er det folks eget valg. Religion og politik ER en betænkelig coktail, når det sammenblandes direkte. Ligesom politiske holdninger på de politiske ydrefløje, så foregiver religion at have svaret på alt. Og begge dele kræver at man følger med trofast og relativ ukritisk til "den rette lære". Individuelle holdninger er der ikke megen plads til - man skal blot indordne sig under et "fællesskab"- reelt styret af nogle få personer-, for de har fundet "sandheden". I begge "trosretninger" er der dem og så os. Modsætninger skabes (- således kan marxister  jo "bevise" deres egen "konflikteori". lol.) Med andre ord: nej tak til stat og religion der blandes så direkte sammen som i USA, men med en anerkendelse af, og forståelse for, at vi lang hen ad vejen bygger på et kristent kulturgrundlag og kirken har en betydning i Danmark. Og med et stadigt fokus på, at der er vigtigt af kæmpe for at vores samfund forbliver åbent, demokratisk og med plads til alle -  troende eller ej. Men heri tænker jeg ikke, at du er uenig heller.

Anonym
Skrevet d. 09.01.2010

Man burde måske holde sig for øje, hvad troen selv mener om at blive blandet sammen med politik? For at bruge nævnte eksempel med de kristne amerikanere.

 

Matt Kap:22 v21


v21  »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!«

 

Udover det, en nice film. Men der findes nu mere hårdtslående argumenter mod religion, tilgengæld var mange af hans ikke hørt før. Kunne være spændende at se en opsumering af de mest hårdslående argumenter engang.

Ske
Skrevet d. 09.01.2010

Jeg  tror heller ikke, at det er i troens interesse at blande politik og tro sammen. Religion bliver jo som bekendt tit misbrugt i et politisk spil. Udmærket citat iøvrigt:)

Dedt kunne givetvis være interessant at se en samling af argumenter imod at blande politik og religion sammen. Men som nævnt i mit tidligere indlæg, så er det bare vigtigt at have en forståelse for, at religionen - på godt og ondt - er det kulturgrundlag vores samfund bl.a. bygger på. F.eks. var det kirkerne som startede skolevæsenet op i Danbmark og uddannede om ikke andet så en del af befolkningen og i flere hundrede år og udviklede dette, vores værdigrundlag (f.eks. næstekærlighed) etc. Så om man er troende eller ej , så er kirken en uomtvistelig del af vores historie og kulturgrundlag - og som nævnt en vigtig del af rigtig mane menneskers liv. Det bør man respektere og anerkende. Og en intellektuel diskussion for og imod selve troen er selvfølgelig meningsløs - idet det jo netop, som tidligere nævnt  altid ender med- at det er en TRO. Men mod en direkte indblanding i politik er diskussionen relevant - og tro og politik må, efter min mening, ikke blandes direkte sammen!

Anonym
Skrevet d. 09.01.2010