"Militant atheism" hvilket forfærdeligt udtryk! Giver associationer i retning af vold og ekstreme yderligtgående holdninger. Dawkins hører dog til den moderate del af bevægelsen, som i modsætning til kommunismen ikke går ind for at forfølge kristne folk, fængsle dem o.lign. Han er leftist/liberal, hvilket er svært at placere i en dansk politisk sammen hæng. I USA er leftist  folk fra Demokraterne - som er et liberalt parti (også set i en europæisk sammenhæng). Altså går den amerikanske politiske skala fra højre til venstre fra konservative til liberale - omvendt de konservative og liberale i Danmark (hvor højre-venstre går fra liberale til socialister)!

Selvom han er moderat, så finder jeg, at folk skal have lov til at have deres tro i fred. For rigtig mange mennesker er tro en meget essientiel og alvorlig sag - og det er helt deres valg.. I sidste ende er det jo en TRO, og som sådan ikke noget der hverken kan bevises eller modbevises! Men hvis man vælger ikke at tage det alt for seriøst, og ser det primært som et humoristisk indslag, så fint nok..

Indledningsvis glæder det mig, at du er enig i, at religion og tro er en privat sag, når det også holdes som sådan. Når det bliver en direkte del af det politiske system, så er det naturligvis relevant at forholde sig kritisk til det. Du skal imidlertid læse min kommentar således, at jeg ser det i en dansk kontakst. Vores samfund er bygget på et kristent kulturgrundlag, og som sådan er det nogen gange for let blot at sige: "Hvad skal vi med den religion?". Den er en væsentlig del af vores historie, af vores nuværende kulturgrundlag og det er en af de væsentlige ting der skaber sammenhængskraft i vores samfund - også fremadrettet. Netop sammenhængskraften i vores nationalstat (i det omfang vi kan kalde os det fortsat) er en vigtig faktor i Danmark. Den er skabt i en lang historie: Den kristne tro, kongehuset, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen. Hvad skal vi samles om fremover? Fodboldlandsholdet, reality-tv, .?

Når dettte er sagt og vi vender blikket mod USA - som er hans kontekst - så er det jo ganske rigtigt en anden sag. Politik og religion er ikke ligeså adskilt som i Danmark. De anser religionen som en så vigtig del af deres kulturgrundlag - som man ser endnu tydligere i mange andre lande - at det for dem er en naturlig ting, at man kræver at politikere har et værdisæt (kristent), for at de kan komme frem i politik. Hans indlæg er relevant i forhold til blandingen mellem politik og religion, men på det personlige plan, så er det folks eget valg. Religion og politik ER en betænkelig coktail, når det sammenblandes direkte. Ligesom politiske holdninger på de politiske ydrefløje, så foregiver religion at have svaret på alt. Og begge dele kræver at man følger med trofast og relativ ukritisk til "den rette lære". Individuelle holdninger er der ikke megen plads til - man skal blot indordne sig under et "fællesskab"- reelt styret af nogle få personer-, for de har fundet "sandheden". I begge "trosretninger" er der dem og så os. Modsætninger skabes (- således kan marxister  jo "bevise" deres egen "konflikteori". lol.) Med andre ord: nej tak til stat og religion der blandes så direkte sammen som i USA, men med en anerkendelse af, og forståelse for, at vi lang hen ad vejen bygger på et kristent kulturgrundlag og kirken har en betydning i Danmark. Og med et stadigt fokus på, at der er vigtigt af kæmpe for at vores samfund forbliver åbent, demokratisk og med plads til alle -  troende eller ej. Men heri tænker jeg ikke, at du er uenig heller.

Jeg  tror heller ikke, at det er i troens interesse at blande politik og tro sammen. Religion bliver jo som bekendt tit misbrugt i et politisk spil. Udmærket citat iøvrigt:)

Dedt kunne givetvis være interessant at se en samling af argumenter imod at blande politik og religion sammen. Men som nævnt i mit tidligere indlæg, så er det bare vigtigt at have en forståelse for, at religionen - på godt og ondt - er det kulturgrundlag vores samfund bl.a. bygger på. F.eks. var det kirkerne som startede skolevæsenet op i Danbmark og uddannede om ikke andet så en del af befolkningen og i flere hundrede år og udviklede dette, vores værdigrundlag (f.eks. næstekærlighed) etc. Så om man er troende eller ej , så er kirken en uomtvistelig del af vores historie og kulturgrundlag - og som nævnt en vigtig del af rigtig mane menneskers liv. Det bør man respektere og anerkende. Og en intellektuel diskussion for og imod selve troen er selvfølgelig meningsløs - idet det jo netop, som tidligere nævnt  altid ender med- at det er en TRO. Men mod en direkte indblanding i politik er diskussionen relevant - og tro og politik må, efter min mening, ikke blandes direkte sammen!