Skrevet d. 05.11.2009
I min mening er Microsoft igen gået langt over stregen:
Version2: Microsoft angriber kommune for at vælge Openoffice
I få ord handler det om at Lyngby-Taarbæk kommune har valgt at skifte Microsoft's Officepakke ud med det gratis open-source alternativ OpenOffice på kommunens skoler. Efter skiftet har Jasper Hedegaard Bojsen, Teknologidirektør, Microsoft Danmark valgt at angribe beslutningen i den lokale presse, bl.a. med et åbent brev i lokalavisen. Der påstår han det ene og det andet - bl.a. at det gratis alternativ skulle være dyrere end Microsoft's betalingsprodukt. I det hele taget fremstår hans brev mistænkelig meget som skrevet efter den kendte Microsoft-strategi Fear, Uncertainty, and Doubt (FUD). Læs det selv, og vurder (der er et link i artiklen ovenfor).
Der er godt nok ikke ret meget stil over Microsoft. En parallel: Hvis jeg en dag vælger at handle i Netto fremfor i Fakta som jeg plejer, fordi mit indkøb i Netto vil være langt billigere, stiller Faktas butikschef sig så på på en skammel midt på gågaden og erklærer højlydt at jeg har begået ens stor fejl og at Nettos fødevarer slet ikke er egnede som menneskeføde?
*suk*
Opdatering (12.11.2009)
Microsoft "ville bare rette misvisende information": Version2: Microsoft: Vi prøver ikke at skræmme Lyngby-borgerne
Microsoft's argumentet om at OpenOffice skulle være dyrere end Microsofts egne betalingsprodukter er netop også blevet modbevist af Gribskov kommune: Version2: Gribskov: Vi har sparet 5 millioner ved at bruge Openoffice
Nu vi er i gang, så er der i øjeblikket spekulationer i Berlingske Tidende om at Microsoft presser politikerne til at vælge deres format i krigen om dokumentstandarder i det offentlige: Version2: Avis: Microsoft presser S til at sige ja til OOXML. Jeg kan kun opfordre alle til at lægge pres på politikerne om at få en objektiv afgørelse... :/