Udover shopping bestod lørdag også af masser af spændende mad. Vi fik amerikansk morgenmadsbrunch på Nola's (en hyggelig schweizisk cafe gemt væk i et grønt område) bestående af æg, bacon, brød, bagel, laks, pandekager og diverse tilbehør. Maden smagte udmærket, og personalet var super venligt (de undskyldte meget over at det tog dem 5-7 minutter at skaffe en flaske vand vi efterbestilte under måltidet :o). Lørdag lykkedes det os at finde en sushi-restaurant (den vi ville have været på om fredagen fandtes slet ikke der hvor Politikens rejsebog om Berlin påstod at den lå *grr*) hvor vi fik et fad fuld af lækkert sushi. Der var en rigtig hyggelig indretning og stemning, og restaurenten havde en rigtig god placering - men af en eller anden grund var vi de eneste gæster udover personalet og nogle af deres bekendte. Måske lå alle folk med hangover efter fredagens bøsseparade (hvilket i øvrigt rimelig meget ruinerede planerne om at tage forbi en stor club, da de holdte gay-nights i anledningen :/. Øv!). Fredag spiste vi i øvrigt på en meget lækker italiensk self-service restaurantkæde, Vapiano, hvor man selv bestiller sin pastaret eller specialitet hos kokkene, som så laver den foran dig lige som du vil have den. Maden var bare super god! Men hvorfor er det lige at vi har hundredevis af såkaldte "McDonald's-restaurenter" der serverer elendigt mad til overpriser når jeg I Berlin kan smise mig mæt i italienske specialiteter for 40-60 kr.? (ja - en hovedret koster mellem €5,50 og €8,50!)

Søndag var jeg pænt bombet, og var stadig ved at vågne mens vi døsede rundt på Berlins hovedbanegård (ak, det er hårdt at være introvert til tider. Heldigvis forstår Simone mig ret godt, og prøvede endda at cheere mig op med en frugtsalat :)). Hovedbanegården er meget smart bygget op, med etage på etage forbundet med rulletrapper på kryds og tværs (se billedet ovenfor!). Men af en eller anden grund har arkitekterne ikke overvejet at rejsende folk med masser af baggage muligvis gerne vil af med deres baggage samt have muligheden for at sidde ned! I hvert fald var det nærmest en umulighed at finde en bænk at sidde på, og den eneste ledige baggageopbevaring var et automatisk opbevaringssystem med tilsvarende kølængde og prisskilt - så vi endte med at slæbe rundt på vores ting mens vi ventede, og placerede os skiftevis under trapper og opad gelændre i stedet.

Det var helt underligt at sidde i toget på vej hjemad igen, og bare vente på at vende tilbage til lille Esbjerg efter at have levet i en megaby i flere dage. Specielt da folk omkring en begyndte at snakke dansk, gik det op for en at man var på vej tilbage (og at man pludselig skulle passe på hvad man sad og snakkede for højt om :P). Det føltes som om at vi havde været afsted i ugevis, men alligevel var tiden gået så hurtigt at det føltes som om at vi kun lige havde sat os ind i toget på vej derned. Men det var i hvert fald en super god, hyggelige og spændende ferie vi var på! :).