Skrevet d. 05.10.2009
Gør klar til afsløringen af jordens største hemmelighed... *trommehvirvel*
... Jeg gider ikke bruge tid på madlavning! :P
Mad bliver rimelig ofte prioriteret et pænt stykke under alt andet i min hverdag - fra studiearbejde til det seneste afsnit af 24 timer. Til tider kan jeg godt gå rundt uden at have spist i en halv dag, og så pludselig komme i tanke om at jeg vist nok har sprunget 2-3 måltider over. Whoops! (*host* Nu vi er ved emnet: Med den madkvalitet Eurest præsterer at levere på campus er der muligvis en grund til at jeg "glemmer" at spise. *host*)
Anyway, jeg er begyndt så småt at finde lette og næringsrige måltider der hverken involverer masser af tid, penge, friske råvarer eller opvask (riiight, så er vi vist begrænset til kopnudler. *host* Er vi ikke Simone? ;) *host*). Det har resulteret i at jeg er blevet hooked på følgende:

Fuldkornscouscous! Det tager bogstavligt talt kun få minutter at tilberede, er fuld af kilojule, proteiner og kostfibre og indeholder næsten ingen fedt eller sukker. Jeg tilbereder det ved at varme et par deciliter vand i en kogekande og blande det op med samme mængde couscous tilsat lidt salt og rapsolie. Så får det lov til at trække ~5 minutter og voilà! Varmt grundnæringsmiddel der smager lidt mere spændende end standard ris eller pasta.